Vi er det gode selskab fra forrige århundrede, og tilsammen har vi flere hundrede års erfaring med julefrokoster.
Vi har alle arbejdet for den samme chef, som i en medarbejderundersøgelse fik så gode karakterer, at HR afdelingen ikke havde noget at arbejde for. Og for at HR afdelingen skulle have sin berettigelse, blev man jo nødt til at omplacere chefen, så der kom nogle andre, som HR-afdelingen så kunne vise at man kunne opnå forbedringer med.
Efter at have brugt forskellige services gennem årene til at koordinere arrangementer, har det nu været nødvendigt at rulle en hostingløsning ud, som i første omgang – som et POC – kører på en Raspberry Pi. Når det er nødvendigt at KIWI, så flytter vi til en HP Proliant eller noget endnu større. Serverlokalet skal lige bygges færdigt først.